Innometric arbejder som eneste virksomhed i Danmark, med en analysemetode til præcis forudsigelse af fremtidig adfærd. Dette er markant anderledes end almindelige kundetilfredshedsundersøgelser. Forskellen kan bedst illustreres via nedenstående figur.
Hvor traditionelle kundetilfredshedsmålinger afdækker, hvad der påvirker den nuværende tilfredshed og loyalitet (adspurgt), går FBP et skridt videre og måler hvad der påvirker respondentens fremtidige faktiske adfærd. Den fremtidige adfærd, kan være om en medarbejder siger op, om en kunde kommer igen, om et medlem opsiger sit abonnement, eller en helt anden adfærd.
FBP er på ingen måde en erstatning eller et alternativ for almindelige kundetilfredshedsundersøgelser. FBP er en udvidelse af tilfredshedsmålinger, eller et helt separat produkt.
FBP er forholdsvist krævende, mht. data og det er derfor typisk et produkt, som vi kan tilbyde som en udbygning til vores medarbejder- og kundemålinger, men metoden kan også anvendes på separate data, og hvis der findes et fornuftigt datagrundlag, så kan muligheden for denne form for analyse være til stede. Dette vil dog altid bero på en individuel vurdering fra opgave til opgave. Hvis du er interesseret i en nærmere vurdering af dette, er du meget velkommen til at kontakte os.
Rent teknisk anvender vi en kombination af egenudviklede værktøjer, Neurale netværk, Imputeringsteknikker, m.m. i analyseprocessen. FBP er ikke som tilfredshedsundersøgelser en moden teknik. Der findes, ud over vores arbejde, ingen etableret videnskabelig metodik på området, hvorfor vores produkt bedst kan betegnes som helt unikt indtil videre.
Vi har med succes anvendt metoden til forudsigelse af både kundeadfærd og medarbejderadfærd.
Vores teknologier bliver brugt af mange af Danmarks større virksomheder.
Hvis du gerne vil vide mere om denne analyseform så er du meget velkommen til at kontakte os.